#StemLiberalt

Liberal Alliances Ungdom

Liberal Alliances Ungdoms politik bygger på det private initiativ, en mindre offentlig sektor og mere personlig frihed. Værdier som vi kæmper for i Danmark og på verdensplan.

Et ungdomsparti for liberale unge

Derfor kæmper vi for et samfund, hvor staten har en mindre rolle, mens det frie marked, personlig frihed og individuelt ansvar skal fylde mere. Statens vigtigste opgave er at beskytte vores frihedsrettigheder og ejendom. Så længe du ikke skader andre mennesker, skal du have lov til at gøre lige hvad du vil.

Vi liberale har et positivt livssyn. Vi tror på at i morgen bliver bedre end i dag. Vi hilser globalisering, ny teknologi og frihandel velkommen. Vi tror på det bedste i andre mennesker, og ved, at man kan opnå fantastiske ting, hvis blot man får de rette rammer til det.

Download vores materiale

Her finder du coverbilleder til Facebook, vores plakater fra skolevalget samt vores foldere!

Tjek det ud

mere frihed

Frihed er en liberal kerneværdi. Vi mener at der skal være plads til forskellighed. Derfor skal politikerne ikke blande sig i hvad vi spiser, hvad vi tror på eller hvilken skole vi skal gå på. Friheden er også økonomisk. Man skal beholde langt flere af de penge man selv tjener, uanset om man er studerende eller direktør. Vi vil give plads til forskellighed, da det nemlig er gennem forskelligheden at vi udvikler os. Ensretning gør alle sammen fattigere

mindre stat

Staten tager sig af alt for mange ting som private virksomheder kunne varetage bedre. Hvorfor skal staten for eksempel stå for en TV-station som DR? Vi mener ikke at det er en selvfølge at vi har verdens største offentlige sektor. Vi skal have et system, der tager sig af de mest udsatte i vores samfund. Samtidig skal systemet lade det store flertal, der kan og vil selv stå på egne ben. Det sikrer den bedste og billigste velfærd. På den måde går vi fra velfærdsstat, til velfærdssamfund.

personligt ansvar

Ansvar er vigtigt. Frihed og ansvar hører sammen og skal styrkes ganske betragteligt. Vi er trætte af den store velfærdsstat, som pakker os alle sammen ind i vat og ikke tør lade os stå på egne ben. For langt de fleste både kan og vil selv. Vi skal tage ansvar for vores eget liv, for vores egen uddannelse, for vores egen lykke. Man kan opnå utrolige ting hvis man stræber efter det, arbejder hårdt og står fast. I Liberal Alliances Ungdom arbejder vi for et samfund med langt mere personlig frihed, meget lavere skatter og plads til begejstring. Vi tror på fremtiden – vi tror på dig.

#StemLiberalt

Liberal Alliance

Ingen kæmper hårdere for lavere skatter, højere vækst, mindre bureaukrati og mere frihed.

Lær mere om Liberal Alliance